lørdag den 29. januar 2011

I'm still here...

Jeg har arbejdet rigtigt meget, uden særligt mange fridage og så blev jeg syg, så jeg har ikke rigtigt været i scrappe-mood eller blog-mood. Men nu synes jeg altså jeg vil vise lidt nyt, som jeg lavede for et stykke tid siden.

Her et LO, som er lavet efter skitse #139 hos Creative Scrappers:

Jeg fik brugt et af de ark, som var det første jeg modtog fra The Nook, nemlig det blomstrede baggrundsark, som er fra October Afternoon. Billedet viser mig selv samt min skønne nevø Frederik. Jeg elsker at være sammen med den dreng!! :0) De orange blomster er klippet ud fra et October Afternoon ark og de har fået lidt blå bling i midten. Journaling klistermærket er fra Sassafras Lass.

2 forskellige bånd, en billet og blandede mønsterark.

Næste LO er et jeg bare fandt på at lave. Uden skitse eller nogen form for hjælp. Det var nu meget hyggeligt at "prøve selv". Det er ikke ofte jeg scrapper uden skitser!

Et billede af ungerne og manden fra sommerferien (Den Gamle By i Aarhus). Fik brugt gul mist, MS sommerfuglepunch, resteark samt en journalingting, jeg har haft svært ved at bruge (den som jeg har skrevet titlen på).

Rubon "good memories", flere blomster jeg har lagt i lag samt et lille blad og hjemmetegnede skyer.

Træet er en October Afternoon rubon, og her kan man rigtigt se journaling-tingen, som jeg satte titlen på. Sommerfuglene fik hver sin halvperle.

Det var alt for i dag.
Rigtig god weekend til jer alle. Nu vil jeg tage på blogvandring.

onsdag den 19. januar 2011

Veckans Skiss er tilbage

Så er vi vendt tilbage ovre på Veckans Skiss, efter en god, lang jule/nytårsferie.
I denne uge er vi startet op med en helt ny skitse, som jeg personligt synes var lidt vanskelig at arbejde med, men da jeg kom frem til at jeg ville bruge maling til cirklerne, ja så gik det hele som smurt. :0)

Her er mit LO:

Billedet af bunkeren tog jeg sidste sommer ved Kandestederne i Nordjylland. Det er en noget barsk natur med gamle lævn fra 2. verdenskrig. Ungerne synes det var rigtig spændende at gå ind i disse bunkers, men synes så også det var uhyggeligt, da de allerede kender lidt til den grumme tid via skolen.

Blomsterne og tag'en er fra Aka (jeg vandt jo den lækre blogcandy!!), De skrig-grønne knapper har jeg modtaget i en af mine månedspakker, de passer godt til farven på grafittien på bunkeren. MS sommerfuglepunch med lidt bling i midten samt bogstaver fra October Afternoon.

Klik over på Veckans Skiss for at se de andre DT medlemmers bidrag til skitsen - og forsøg gerne selv at lave et bidrag og send det til os. :0)

Jeg har mere at vise, men lige p.t. virker forbindelsen mellem mit kamera og pc'en ikke, så jeg kan ikke overføre billeder - desværre, jeg må vidst vente til min IT-mand kommer hjem fra job.
Ha' en dejlig onsdag.

mandag den 17. januar 2011

Nyt LO og fiiin award!

God formiddag.
Jeg fik lavet et LO til Sketchy Thursdays skitse (1.13). Jeg fik scrappet lidt flere sommerferiebilleder - denne gang fra Den Gamly By i Århus. :0)

Baggrundsarket er fra Lily bee Design. Og så er der brugt papir fra restemappen. En bogside samt tag (fra blogcandyen fra Anette/AKA), halvperler i blomsterne, MS sommerfuglepunch. Bogstaverne er glitter stickers fra Pebbles. Og lidt bånd. "Bølgepap"blomster fra Jilibean soup.

Her ser man bedre farverne i mønsterarket. Og den fiiiine "bølgepap"blomst. :0)

Her er skitsen, som jeg brugte:



Og se så! Jeg har modtaget en fin award af ifversen. Tusind tak for den! En god overraskelse at vågne op til! Og der følger jo lidt med sådan en award. For det første skal jeg skrive 8 ting om mig selv og dernæst skal jeg sende den videre til 8 bloggere, jeg for nyligt har opdaget. Det bliver lidt sværere - da jeg som regel følger de samme blogs - men lidt nytilkomne links er det da blevet til i min sidebar, så det skal nok gå. :0)

Her er de officielle regler for denne award:

By accepting this award I will complete the following:
1. Thank and link back to the person who awarded me.
2. Share 8 things about myself.
3. Pay it forward to 8 bloggers that I have recently discovered.
4. Contact those bloggers and tell them about their awards.



8 ting om mig:

1. Jeg elsker mine mandag formiddage. Der er jeg alene i huset, får som regel scrappet og slappet af inden den nye uge begynder. Jeg arbejder nemlig i aftenvagt hver mandag.

2. Jeg er virkelig bange for at flyve. Vi er ved at planlægge en større rejse til USA i 2012, så inden da skal jeg finde nogen som kan afhjælpe mig med flyskrækken!

3. Jeg har stadig min fine røde elefant-bamse fra min barndom. Den sidder fint i mit klædeskab.

4. Jeg kan ikke li at have kjole på.

5. Jeg elsker at bage - og jeg ELSKER at jeg har fået en Kitchen Aid i julegave - den kører løs flere gange om ugen, så her er tit hjemmebag.

6. Jeg elsker når min have er fin og ordnet om sommeren, men jeg kan ikke li at røre ved jord (og regnorme er jeg direkte bange for!) - så min mand klarer det meste af havearbejdet, og så nusser jeg bare ved siden af.

7. Jeg elsker at vaske tøj. Det er en fryd at hænge det til tørre, lægge det sammen og få det på plads i skabene.

8. Pepsi-Max er min store last. Jeg er p.t. på kraftig afvænning. Forsøger faktisk ikke at drikke det mere. Har været vildt afhængig af stadset - skulle have Pepsi Max hver dag for at kunne fungere - den går altså ikke længere!!

Det var lidt om mig.
Og her er så de 8 bloggere jeg vil give awarden videre til:

1. Anette (AKA) - jeg ved du også fik denne af ifversen, men du skal have den alligevel. Jeg har for nyligt opdaget Anette's blog og jeg elsker at følge med i de fine beretninger og billeder, som Anette viser.

2. Mig og Kreativiteten (FruMaansen). Også en nyopdaget blog for mig. Hun laver så flotte LOs og har en fantastisk tilgang til livet, som har været rigtig hårdt for hende og hendes mand. En sej kvinde, som jeg elsker at læse med hos.

3. Nedergaards Scrapblog (Lissy). Også ret nyopdaget for mig. Lissy laver nogle lækre LOs og fine, fine kort.

4. Kimic's Scrap (Kirsten). Kirsten har jeg kendt længe, her i blogland, men jeg er nød til at fremhæve hende her, for hun laver lækre LOs. Og så har hun samme profession som mig, og det er rart med en med-forstående! :0)

5. The Scrap Cat (Marianne). Jeg suger meget inspiration fra Mariannes flotte LOs. Og måden hun bruger pynt og papir på - og ikke mindst hendes hang til glimmermist! :0) Og så er jeg super glad for at The Scrap Cat forum er genopstået!

6. Nybegynderscrap (Ragna). På Ragnas blog er der mange flotte LOs af hendes drenge. Og fine kort. Og så, som jeg skrev om Marianne, er jeg glad for at The Scrap Cat er tilbage!

7. Margit. Jeg ELSKER Margits rejsebeskrivelser og rejse-LOs. Og så er det herligt at følge med i de skønne børnebørns besøg hos Margit og hendes mand.

8. Dorit. Elsker måden Dorit scrapper på - og hun er så god til at bruge "mine" nuancer - de blålige. :0)

Og så ønsker jeg jer allesammen en dejlig ny uge!
Dette er også ugen, hvor Veckans Skiss starter op igen - så hold øje med den, og leg med, hvis i har lyst.

onsdag den 12. januar 2011

Lidt nyt...

En lille smule nyt herfra. Jeg har fået scrappet endnu en Skissedilla skitse - denne gang er det den nyeste, som har #94.

Jeg synes det var en skøn skitse at bruge, og jeg NØD at scrappe nogle sommerferiebilleder fra sidste år (og så endda med mig selv på!). :0)

Her er LOet:

Dejlig baggrundsfarve, synes jeg selv. Et par gamle journaling spots. Dew drops, glimmermist, rester af mønsterark, et par hvide rubons og fine Thickers til titlen.

Her kan man tydeligt se den ene rubon.
Det er lææææænge siden jeg har brugt rubons. Dejligt at få brugt noget af det gamle - og det er takket være, at jeg har meldt mig til "Brug 100 ting listerne" ovre hos The Scrap Cat. Det går ud på at få brugt så mange ting fra listen som muligt til sine projekter, for at få ryddet lidt mere ud i sine sager - og jeg får da lige brugt nogle ting, som jeg har haft liggende længe. Dejligt. :0)

Og for en god ordens skyld, skal i også lige se skitsen jeg har scrappet efter:

Det var alt fra mig for i dag.
God dag til jer alle derude. :0)

fredag den 7. januar 2011

Fridag = scrap!

Jeg har fri i dag pga. jeg har arbejdet i forbindelse med julen. Det er jo skønt med en forlænget weekend. Jeg har brugt dagen på vasketøjet, indkøb samt scrap!!

Her er et par stykker af de nye LOs jeg har fået lavet i år (jeg har lavet flere, men dem må i se på et senere tidspunkt).

Allerførst gik jeg i gang med denne skitse. Den tiltaler mig meget, og det på trods af, at jeg faktisk synes den er noget svær at scrappe efter. Den er fra Skissadilla #93.

Og her er så mit LO:
Mit nye yndlings-scrappe offer er yngste niece. Hun er såååå skøn og hun elsker at blive fotograferet. Dette billede er fra juleaften. Det var sjovt at bruge mist igen og så fik jeg brugt noget pink tyl, som jeg har haft liggende længe. Blomser, bling og sommerfugl - så er den hjemme! :0)

Tyl'en tæt på samt lilla blondebånd fra Fakta og til titlen brugte jeg de små bogstaver fra Making Memories.

Næste skitse har jeg fundet ovre hos Sketchy Thursdays. Jeg faldt for opsætningen med det samme og fik dermed scrappet et par billeder fra yngste søns 11 års fødselsdag sidste år.


Og her kommer LOet:
Grønne og blå nuancer er lige mig. Elsker at scrappe med de farver! Her fik jeg brugt nogle rester - det er jo altid skønt. :0)

Jeg håber i alle får en god weekend. Jeg vil smutte ud og bage lidt. :0)

søndag den 2. januar 2011

Min LO top 10.

Rigtigt godt nytår til jer allesammen!
Vi kom godt ind i det nye år med et brag af en fest hjemme hos min bror og svigerine. Vi var 8 voksne og 7 børn - og der var fuld fart på. Dagen forinden (d. 30.12.) var det min brors fødselsdag, så vi fejrede ham med manér og der gik vildt fest i den med dans og drinks og det hele - sååå med sådan et par fester i træk bliver man lidt træt. Men det var super hyggeligt og sjovt!! :0)

Jeg vil her vise min layout top 10 for 2010.
De kommer i helt tilfældig rækkefølge:

Et super fint billede af ældste søn, da han skulle begynde i 6. klasse. Denne er lavet ud fra en skitse fra PageMaps.

De rene fjollebilleder af yngste søn. Jeg synes selv det blev godt at få "tvunget" den røde farve ind i LOet, på trods af der ikke er rødt på billederne.

Fra en ferie til Rüdesheim. Jeg tog mange billeder af dette smukke monument. Denne her er lavet til en scrapliftudfordring hos Scrapsisters. (har scrapliftet Henriette).

Snebilleder fra en snestorm i 2009.

Skiferie-billeder fra marts 2010. Synes det var fedt at få plads til så mange billeder på et enkelt LO. Skitsen jeg brugte er fra Creative Scrappers.

Et Paris LO. Denne blev også lavet efter en skitse - og jeg synes farverne er så fine sammen.

Endnu et Paris LO. Dette billede af Eiffeltårnet tog jeg, da vi stod på toppen af Triumfbuen. Kan så godt li opsætningen og farverne.

Billeder fra første dag i vores sommerferie. Vi tog ud til Haraldsted Sø og gik en lang tur. Der var så smukt. Her er mine to skønne drenge fanget foran søen.

Et LO med min mor på. Jeg synes denne blev sjov og skøn med pangfarverne.

Og her billeder af min søde niece. Jeg synes billederne falder så godt ind i baggrundsarket. Og cirklerne lavede jeg med brugen af maling.

........... Det var det. Jeg havde lidt svært ved at vælge, for jeg bliver som regel rigtig glad for alle mine LOs. :0)

Jeg ønsker jer allesammen et super godt og kreativt 2011!
Tak for alle de skønne besøg og kommentarer i har givet mig igennem 2010!